Vi har et samarbejde med
Vi har et sammearbejde med
Information
Kost Koncept | Solvangsvej 9, 4681 Herfølge | CVR: 35605975
Centret: 31 22 65 10 | Email: info@kostkoncept.dk
Mange af vores medlemmer har drømme om at deltage i events. Med vores hjælp og støtte fra andre medlemmer arbejder de målrettet hen imod deres mål, og når de føler sig klar, deltager de i løbene. Da mange kender hinanden, bakker vi hinanden op.
Hele 13,3 km gennem Dyrehaven på en dejlig efterårsdag. Eremitageløbet er Danmarks smukkeste og mest unikke løb i Nordsjælland, udformet som et 8-tal, så man passerer Eremitageslottet 2 gange.
Karrebæksminde Triatlon er Sydsjællands største triatlon stævne, og er en kvart jernmand for alle der er klar på en udfordring. Distancen er 900m svømning, 50m cykling og 10.5km løb
Det årlige stafetløb i Køge, hvor vi samler flere hold af 5 deltagere. Hvert hold består af 3 løbere og 2 cyklister, og vi kæmper for at være det hurtigste hold mod andre virksomheder fra Køge.
En 5 km lang udfordring med kravling, klatring, løb og svømning (vandring). Damerne fra Køges Kost Koncept tager udfordringen op med dette OCR-løb, som foregår i mørket. En super sjov begivenhed.
I koldt vintervejr med let vind en tidlig morgen i en weekend i november er der to af vores medlemmer, der løber deres første halvmaraton. Vi er der for at bakke dem op.
Tøserunden er et motionscykelløb for kvinder, der er blevet afholdt siden 1991 med start og mål i Køge. Ruten er på ca. 112 km og har fire depoter undervejs, hvor de mere end 6000 deltagere kan stoppe og få forfriskninger. Vi har deltaget siden 2022
Løbet afvikles fra Roskilde mod sydvest. Der venter en masse skøn natur og nogle af de mest kuperede og bedste cykelruter på Sjælland. Det giver alle muligheder for en fantastisk cykeloplevelse. Normalt cykler vi 80 km, men i år 2024 prøver vi kræfter med 140 km.
Et 8 km OCR-løb med over 30 forhindringer. Løbet foregår i skoven, gennem vand og mudder, og det er krævende både for kondition, styrke og udholdenhed.
Elsinore Ironman 70.3 Europamesterskabet. Det ultimative stævne for mange, der deltager i en triatlon bestående af 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21 km løb. Vi har haft flere deltagere med siden 2021.
Midt om vinteren, ved 7 grader, og midt i haven. Det løb gennem skoven var en udfordring at se tilbage på. Bare se på billederne. Det bliver ikke glemt.
4:18:4 er en mini-triatlon for motionister, der ønsker at udfordre sig selv med triatlon. Distancen består af 400m svømning, 18km cykling og 4km løb. Det er et løb, hvor stort set alle kan deltage. For os er det super hyggeligt.
Årets sidste løb, hvor vi som team gjorde os klar til at starte et nyt år med et sjovt og hyggeligt løb. 31 medlemmer løb henholdsvis 5- og 10 km og vi håber at endnu flere vil løbe med dette år.
The Color Run er verdens sjoveste løb, med to enkle regler: Du skal komme i hvidt tøj. Og der må ikke være noget som helst, der er hvidt på dig, når du er kommet igennem de 5 km.
Trailløb i skov i Holte, 6km. Trailman byder på fede trailløb, med god stemning, masser af præmier og gerne på unikke lokationer i skøn natur. For dem der er vilde med skov og strand og med at løbe, kommer trailløb til at byde på mange spændende oplevelser.
Forårets første OCR løb, dyb i skoven i Roskilde. Denne løb er tekniske udfordrende med svær forhindringer og opgaver som skal løser. Alle hjælper hinanden kom igennem.
Køges Kost Koncept deltager også i løb om vinteren som hold. Polar Frost Cup er en hyggelig og forholdsvis nem rute på vej i skønne vinteromgivelser. Det er et løb som alle kan være med i. Her på billederne ser i de medlemmer, som trodsede kulden og løb. Smilene var store og efter løbet kunne de nyde en varm drik.
Copenhagen Warrior er et OCR løb som forgår i Valbyparken i København, hvor man løber 6km samtidig med at man skal igennem forhindringer. Det er et udfordrende løb med masser af sjov, mudder, vand og sol. Et helt igennem fantastisk løb!
Vi er med som team hvert år, og glæder os allerede til at kunne heppe på hinanden til dette års Copenhagen Warrior.
Køges Kost Koncept støtter op omkring sjove events i lokalområdet her i Køge. Hero Run er et familieløb i Køge, som er skabt af Børneulykkesfonden. Det er et 3km forhindringsløb med masser af sjov og sved på panden og som med garanti bringer smil frem i voksne og børn.
På billedet kan i se de 18 seje deltagere (medlemmer og deres familier) som deltog i Hero Run i 2018.
Den klassiske halvmaraton i København, der løber gennem byens gader. Løbet starter på Frederiksberg og går igennem Nørrebro, Østerbro, ned gennem centrum op mod Fisketorvet og slutter tilbage ved Frederiksberg Have. En sjov oplevelse midt om sommeren og en oplevelse for livet.
8 seje kvinder fra Køges Kost Koncept alle over 30år deltog i dette vildt krævende OCR (Obstacle Course Race). De skulle igennem et 8 km langt løb, med mudder og skov og mere end 20 forskellige forhindringer, som de sejt kæmpede sig igennem. Selvom det var en kold vinter dag holdt det ikke disse kvinder tilbage fra at afslutte løbet med en tur i havet. Majbritt på 68år var vores ældste deltager.
Køges Kost Koncept deltager selvfølgelig også i Royal Run løbet i København, hvor vi løber distancen 10 km. Royal Run er et skønt løb gennem København med godt humør og en fantastisk stemning. Sidste år gjorde det gode vejr og mængden af mennesker løbet til noget helt specielt. Helt sikkert et af de fedeste løb, som vi som team deltager i!
Et løb i de smukke omgivelser på Kastellet i København. Billederne her er taget fra den 2. gang Køges Kost Koncept deltog i Kastelløbet på distancen 5 km. Her på billedet kan du se Anna som har tabt over 15 kilo og Mia som har tabt over 37 kilo. Som altid når Køges Kost Koncept deltager i løb er der masser af tryk på og humøret er højt.
Stevns Klint Naturløb forgår på de stevnske landeveje og slutter af på trampestien langs klinten med den fantastiske udsigt ud over Rødvig Havn. Vi deltager hvert år og løber distancerne 5,25 km og 10,5 km. Denne lørdag formiddag var der både blæst og kulde, men vi stillede op alligevel, denne gang med 27 deltagere. Nogle af medlemmerne gik mens andre løb, men vi kom alle sammen igennem. Super hyggelig dag, med smukke omgivelser. Her på billedet kan du se vores medlem Gitte som for første gang har gennemført et løb. Gitte har nu tabt over 23 kilo siden hun startet.
Løb i København rundt om Kastellet i fantastiske omgivelser med over 800 deltagere. Køges Kost koncept stillede i 2016 op med 33 deltagere. Alle løb i eget tempo, og havde en super god og hyggelig dag sammen. Her på billedet kan du se Claus, som løber sammen med sine 2 døtre og deres kærester. Claus har været medlem siden vi startede.
København / 2016
Det hårdeste løb vi til dags dato har deltaget i! Løbet forgår på og omkring den nedlagte skihopbakke Holtekollen i Holte, hvor man både kommer igennem skov, mark og op ad ekstrem høje bakker. På trods af udfordringen og masser af syre i benene, var det et fedt løb med masser af smukke omgivelser. Vi stillede op med 14 medlemmer første år og ALLE gennemførte. Et løb som vi altid glæder os til at gentage!
Holte / 2017
Mangler du motivation? Vi holder foredrag flere gang om året, om hvordan du finder motivation, sætter mål og kommer igang. Drøft dine problemer og udfordringer sammen med os og lad os finde løsninger sammen.
4 gange om året holder vi disse Live DJ Events med en landskendt DJ, forskellige temaer, højt musik og vores integrerede lysshow. Vi inviterer alle vores medlemmer, venner og samarbejdspartner til en anderledes træning og social begivenhed, hvor alle taler sammen, og nyder den fantastiske stemning. Vi tilbyder altid smagsprøver, bl.a. BCAA, Pre-workout og sukkererstatningsprodukter. Derudover har vi altid gode rabatter i butikken denne dag. En hyggelig aften som ofte afsluttes med spisning og røverhistorie i cafè området.
En gang om året, midt om sommeren, er der Stevns Rundt. Vi cykler 2 ruter; En på 25km og en anden på 55km. Vores medlemmer kan selv vælge hvilken distance de vil udfordre dem selv med.
Stevns Rundt er et udfordrende cykelløb i virkelig flotte naturomgivelser, med masser af bakker og landlig hygge. Her på billedet er ejerne af Køges Kost Koncept. Vi deltager i ALLE events sammen med vores medlemmer og hepper på dem.