Vi har et samarbejde med
Vi har et sammearbejde med
Information
Kost Koncept | Solvangsvej 9, 4681 Herfølge | CVR: 35605975
Centret: 31 22 65 10 | Email: info@kostkoncept.dk
Januar 2023, da jeg startede, var min plan at være medlem i 6 måneder, tabe ca. 10 kilo og komme i bedre form. Jeg har nu været medlem i snart 18 måneder. Det skyldes helt klart det sociale liv, I har i jeres center. Jeg tabte næsten 13 kilo de første 5 måneder, og jeg har tabt 15 kg indtil nu. Jeg er ikke den store muskeltræner, men I fik mig til at prøve spinning, og det fangede mig. Løbeholdet her i år har været supergodt, det har givet mig lysten til at løbe udenfor igen.
Det har været en fornøjelse at være en del af jeres koncept. Tak for alt det, I har lært mig angående kost, sundhed og træning.
Efter 1,5 år som kunde hos Køges Kost Koncept føler jeg mig fantastisk. Jeg vendte tilbage efter en pause og blev mødt af utroligt venligt personale, som hjalp mig med at finde den perfekte pakke. Sammen med min mand har vi nydt godt af de mange spinningmuligheder og den brugervenlige app med opskrifter. På bare 6 måneder har jeg tabt 16 kg, hvilket har givet mig en utrolig følelse af velvære og øget min selvtillid markant. Udover at føle mig mere tilpas i min krop, har jeg også bemærket, at min cykelhastighed på landevejen er blevet markant bedre. Jeg sætter stor pris på det indbydende fællesskab, som er i centeret, specielt fordi centeret er +30 år.
Efter et vægttab trængte jeg behov for massiv opstramning og vejledning, til mit videre forløb, vedligeholdelse! For mig er det vigtigste i en forandring at vedligeholde et vægttab og finde nye måder at leve livet på, med fællesskab og et stærkere sind ☺️ Det har Kost Koncept hjulpet mig med, og jeg er dybt taknemmelig.
Siden jeg startede har jeg lært at spise rigtigt og passe på min krop. Jeg har fået styrketrænet og løbetrænet. Jeg har deltaget i mange events, og i november 2023 gennemførte jeg min første halvmaraton sammen med flere andre fra centret og vores trænere.
Min rejse fortsætter med gode mennesker omkring mig 🙏🏻
Jeg startede hos Køges Kost Koncept i januar 2020, da jeg så en annonce for en vægttabschallange. Inden da havde jeg aldrig været medlem af et træningscenter. Jeg havde tabt mig før, men altid taget det på igen, og mere til.
Siden har jeg tabt 25 kg, hvilket har givet mig mere energi, jeg er blevet fysisk stærkere, mere glad, fri for hovedpine, og ikke mindst har jeg fået lysten til at prøve nye ting. Og det føles godt at investere i ens krop og fremtid.
Man skal vælge Køges Kost Koncept, hvis man gerne vil træne i en center hvor medlemmerne er plus 30, hvis man er interesseret i muligheden for at indgå i et fællesskab og blive motiveret og inspireret til at prøve ting man ikke troede man synes var sjovt – samtidig med at der er nogen der hepper på sidelinjen, og hvis man gerne vil have styrket sin selvtillid og dit selvværd.
App´en er nem og overskuelig, og her kan man også planlægge de hold man evt. vil på. Det er også nemt at følge min kostplan, da den er bygget op omkring den mad jeg godt kan lide.
Jeg er rigtig glad for at være en del af centeret her. De lever op til alle mine forventninger. Det er personligt, alle er imødekommende, og der bliver skabt gode og sociale relationer og venskaber på kryds og tværs. Man hjælper hinanden og roser og bakker op.
Jan
Jeg hedder Kaj og er 85 år gammel.Jeg lider af osteoporose og det er derfor meget vigtigt at holde min krop i gang.
Jeg flyttede til Køge fra Albertslund, og min datter foreslog mig at starte med at træne i Køges Kost Koncept med en personlig træner. Her mødte jeg Helle, som har skræddersyet et træningsprogram til mig. Jeg træner 2 gange om ugen, og skulle Helle være forhindret en enkelt gang , er der altid en anden dygtig træner der tager over – for at træne, det skal jeg.
Det er ikke altid lysten til at komme afsted er til stede, men når jeg ved, at der står en og venter på mig, så er det bare ud af døren. Jeg har aldrig fortrudt at jeg er startet hos Køges Kost Koncept, hver gang jeg tager derfra er jeg glad og “dødtræt”
Træning er vigtig uanset alder, så jeg fortsætter :-)
Med venlig hilsen Kaj
Jeg startet i Køges Kost Koncept hos Helle da min vægt sagde 110 kg og andre kure ikke virket, så jeg startet op på vægttabspakken og 6 mdr senere siger vægten 82,3 kg. Det har været let at følge madplanen. Jeg har kørt spinning ved siden af kostplanen som en del af at komme ned i vægt og i bedre form også var det rart at komme hos Helle med minus på vægten vær gang.
Det er også nemt og rart med app´en som er nem at bruge både til kost, holdbooking og følge resultaterne efter vejning.
Jeg kan varmt anbefale Køge kost Koncept som en godt sted af træne man føler sig altid velkommen når man kommer derned, så nu da målet er nået var det nemt at beslutte at jeg er nødt til at forsætte træning hos Køge kost koncept.
Jan
Jeg har været kunde hos Køges Kost Koncept i 10 mdr. Tidligere har jeg brugt cykling for at tabe mig. Min udfordring var at trods masser af cykel motion tabte jeg mig ikke. Jeg valgte Køges Kost Koncept fordi min kæreste havde set jeres reklame på facebook. Jeg bor ved Rønnede.
Kostplanen jeg fik var god, fordi den er blevet udarbejdet ud fra hvad jeg kan lide at spise, derfor er den også meget nem at følge og appen er jo super fordi den er overskuelig og fordi der er alle de alternativer og opskrifter.
Prisen er fair, for de har meget viden og deler gerne ud af den og de er især gode til at se helheden og at modtage med åbne arme.
Resultaterne med mit vægttab har været fantastiske, min hverdag er blevet meget nemmere og det er nemmere i mit arbejde og jeg er mere smidig.
Udover at tabt mig 18kg på 7 måneder har kosten gjort min cykling er blevet endnu bedre og jeg har lige gennemført mit mål, et cykelløb på gravel bike på 179 km
Andre skal vælge dette firma fordi den træner jeg har mødt, Martin, er et omvandrende leksikon når det gælder kroppens funktioner og madens indflydelse på kroppen. Er man seriøs med sin træning og sit vægttab får man al den støtte og hjælp man kunne ønske sig.
Som coach er jeg stolt af mine klienter, der arbejder så hårdt og målrettet. Som præmie fik hun en flaske vin hun kunne nyde i weekenden, det synes jeg, hun har fortjent.
Dittes rejse er dog først lige begyndt. Hun deltog i sommer i en mini-triatlon Ironman: 4:18:4, det betyder: 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb og kom ind på den flotte tid af 1:34:05. Hun løb sammen med mig og andre deltagere fra Køges kost koncept.
I dag træner hun stadig styrketræning, deltager i vores svømmeundervisning, samt vores spinning- og løbehold.
Jeg er megastolt af Ditte og jeg vil hermed ikke blot takke Ditte, men også vores personale som gør alt hvad de kan for at hjælpe vores kunder til at nå de mål de sætter sig.
Jeg glæder mig til at løbe med dig igen næste år
Jeg hedder Bente, er fra Greve og er 72år. Jeg var meget overvægtig og gik meget, meget dårligt på grund af fremskredet slidgigt i højre ben. Jeg kunne ikke følge med andre på gå ture, hvilket generede mig meget. Jeg var meget bange for at falde. Jeg havde ofte ondt i min venstre skulder om natten. Det er i dag meget bedre både med skulder og knæ, Jeg har fået de helt rigtige øvelser til mit knæ, samtidig har jeg fået taget fat på en del skavanker på min krop, som også har haft godt af at blive genoptrænet.
Jeg gik som en and og kunne ikke gå ret langt uden at blive forpustet, eller fik ondt. Jeg måtte opgive at cykle i den lille motionsklub min mand og jeg er medlem af. Jeg kunne ikke følge med på ”ro og mag holdet”. Det var hårdt. Jeg kunne heller ikke gå ret langt. Der er stadig plads til forbedringer, men bare det at kunne følge med på cyklen og at gå længere ture og ikke være nødt til at vende om før de andre, er en stor sejr.
Min datter og jeg aftalte i august 2022, at nu skulle jeg få en diætist, og begynde at træne. Hun fandt Køges Kost Koncept og mente, at det var noget for mig, da der både var mulighed for at få en diætist og en personlig træner og samtidig havde hun bidt mærke i at en del af deres klienter var ældre mennesker, der havde gode erfaringer med komme hos dem. Jeg ringede og blev virkelig godt modtaget af Martin, medejer og der var med det samme en god dialog omkring min udfordring. Det første møde gik fint, så jeg var nogenlunde klar over, hvad jeg gik indtil.
Stemning er helt fantastisk og der er en god tone fra alle de ansatte, som forplanter sig til de personer, der træner hos dem. Man kommer ind i et fællesskab ret hurtigt og får en sludder med hinanden og udveksler erfaringer, opskrifter mv. Det er også plads til at have det sjovt sammen, både med andre medlemmer og de ansatte. Man bliver en del af et fællesskab. Service er fint – og især chatten er en god ting, jeg får svar på mine spørgsmål meget hurtigt. Generelt er de er alle meget hjælpsomme, både i forhold til at hjælpe med at træne med maskinerne og andre forhold.
Jeg fik sat et træningsprogram op, som passer mig og de lyttede til mit behov og fandt frem til det, der passer fint til mig. Det er dejligt. Der har været mange udfordringer i den træning jeg har fået pga. mine skader og det har været ret hårdt ind imellem, men jeg følger mig tryg ved, at barren sættes høj. De ved hvad de har med at gøre, og der er for mig meget inspirerende, og det gør bl.a. at jeg faktisk godt kan lide at træne hårdt.
Jeg syns, at jeg får meget for pengene, det er mange penge men det er det værd. Jeg har fået det meget bedre. Det jeg indtil nu har opnået er meget overraskende for mig. De ved hvad de har med at gøre og det har gjort en meget stor forskel for mig som er det hele værd.
Kostplanen virkede meget uoverskuelig i starten, måske fordi jeg ville for meget på en gang. Men ret hurtigt blev jeg god til at variere maden og søge på alternativer i deres app. Det blev selvfølgelig nemmere hen ad vejen. Jeg er glad de opskrifter der også er inde i appen – det er godt at få inspiration. Jeg kan godt lide at lave mad og jeg synes godt om, at det jeg kan fortsat, selv om ingredienserne er anderledes. Det er også fint at man godt må snyde lidt en gang imellem, og jeg stadig taber mig. Kostplanen er ellers nem at følge, efter at have lært at finde produkter med lav fedtprocent går det i dag fint.
Jeg bruger normalt ikke min telefon til så meget andet en tale og sms så appen skulle jeg lige vende mig til da appen gør kostplanen meget nemmer og bedre. Men det gør jeg nu. Det er nemt at booke træningstider og at købe produkter. Chatten virker også godt, det er nemt at få svar på eventuelle spørgsmål. Ja bruger meget de opskrifter de har lavet, nogen er bedre end andre.
Jeg har til min store overraskelse haft stor gavn af personlig træningen og har også ret hurtigt fået gode resultater ved det. Det i sig selv har været meget inspirerende med en personlig træner, der både pacer og finder på mange forskellige måder at træne kroppen på. Jeg har haft mange muskelsmerter, men det har bevirket, at jeg i dag går meget bedre, kan gå meget længere. Jeg har fået mere energi.
Mit vægttab har været overraskende godt, jeg har tabt mig meget gennem hele perioden, samtidig har jeg fået en større muskelmasse, blevet meget stærkere og fået en bedre kondition. Samtidig har jeg fået det bedre både fysisk og psykisk. Jeg er pt. gået fra en størrelse 52 til en størrelse 42 – 44. Det giver lidt blod på tanden. Det store vægttab er jo også med til at gøre det nemmere og har jo også stor værdi for ens selvværd.
Dette forløb har gjort en meget stor forskel i min hverdag, jeg har fået meget mere energi og er ikke så træt. Det store vægttab har også være med til at gøre det nemmer at træne og følge kuren. Jeg går til meget som pensionist, og har derfor et stort netværk, der følger med i udviklingen. Det giver også en energi til at fortsætte kampen. Jeg får mange skulderklap, samtidig har jeg en familie der bakker op helt fantastisk
Køges Kost Koncept lever i den grad op til mine forventninger. Efter første møde havde jeg høje forventninger til dem og det har de til fulde levet op til. Jeg har fået en diæt, der virker og som er inspirerende til at lave mad, der er godt for at tabe sig uden at være kedelig. Der er plads til at ”snyde” indimellem og det gør det nemt at spise hos andre. Det er rart og dejligt at komme hos Køges Kost Koncept. Der er en god stemning i træningslokalerne og mellem brugerne af lokalerne. Man befinder sig godt hos dem.
Jeg har som nævnt haft en del muskelsmerter efter træning, men det har jo givet fantastiske resultater og smerterne er blevet mindre. Jeg tror på at det kan blive meget bedre, men års dårlige vaner er svære at komme af med. Det, at der stadig udvikles løbende på træningsprogrammet, så det bliver afvekslende, vil helt sikker betyde at jeg kan blive bedre endnu.
De gør meget for at man skal føle sig godt tilpas hos dem. Der er en god stemning og det er også sjovt at træne med alle deres trænere. Det sociale er for mig en faktor der er værd at nævne. Der er en god kemi mellem gamle og unge, brugere og ansatte. De har et bredt spekter af udbud og de er meget kompetente, så det er trygt at træne med dem. Er man som jeg en ældre borger, er det det rigtige sted at få lavet træningsplan og få lavet en diæt. Der følges godt op på forløbet. De er efter min opfattelse meget opmærksomme på de mennesker, der kommer hos dem.
Jeg er både meget glad for og meget stolt af de resultater, vi (jeg) har nået på de 7 måneder jeg har gået hos Køges Kost Koncept. Jeg skal sammen med min primære træner Martin deltage i Royal Run 2023 29/5 for første gang nogensinde – vi skal løbe sammen. For mig bliver det en kæmpe succes at gennemføre det og jeg glæder mig
Jeg blev taget godt imod, og jeg følte mig godt tilpas fra start af, der var ikke nogen, der så skævt til mig, fordi jeg jo ikke stod som et suttet bolsje. (Haha) Som sagt følte jeg mig rigtig godt tilpas i deres træningscenter.
Jeg har ikke trænet, da tiden ikke lige er til det, fordi jeg spiller rigtig meget golf. Golf har været min træning under dette forløb.
Jeg er gået fra 115 kg til 89 kg på lige over 6 måneder. Jeg fortsætter med min kostplan i hverdagen, og skejer lidt ud i weekenden.
Jeg startede hos Køges Kost Koncept i oktober 2021 da jeg gerne ville tabe mig.
Før har jeg trænet i andre ”almindelige” Fitness centre, men jeg syntes ikke at jeg fik de resultater jeg var ude efter.
Allerede ved første møde, kunne jeg mærke den gode stemning og at Køges Kost Koncept var noget helt andet ift. det jeg ellers havde prøvet. Folk hilser når man kom ind ad døren, både trænere og kunder, og der er altid rent og styr på tingene, og da det er et center kun for folk over 30, er der altid en dejlig afslappende atmosfære, og endda et hyggeligt loungeområde med en super kaffeautomat hvor man kan side efter en spinning time og lige hyggesnakke med de andre imens man damper af.
Jeg er virkelig tilfreds med det hele og har på under 3 mdr. tabt mig 14 kg fedt og taget 2 kg muskler på og jeg er nu allerede halvvejs imod mit mål som er at tabe 30 kg. inden sommer.
Min kostplan er super god og meget fleksibel, med mange variationer der gør at jeg nemt kan spise de rigtige ting uden at køre sur i det.
Selve træningscenteret har det allernyeste og bedste udstyr og især spinning lokalet med projektor, lysshow og fedt musikanlæg er jeg meget glad for og spinner 2-4 gange om ugen på de forskellige holdtyper.
Udover spinning, så har jeg også personlig træning flere gange om ugen og dette er jeg virkelig glad for, da det er super motiverende og gør at jeg lærer at udføre øvelserne rigtigt og så også lige bliver presset dét ekstra, så man hele tiden flytter sig hurtigere end man kunne gøre på egen hånd.
Alt i alt er jeg mega tilfreds!
Anders
Jeg har været en del af Køges Kost Koncept siden november 2018.
Jeg har været medlem i to andre fitness kæder før, men fandt aldrig glæden ved træning disse steder. Det der gør Køges Kost Koncept så anderledes og bemærkelsesværdigt, er at de støtter og involvere sig 110% i den enkeltes behov. Man er ikke blot et medlem, men man er en del af et team der støtter hinanden! Man er aldrig overladt til sig selv her, og man får den rette hjælp og værktøjer af sin personlige træner således træning skaber resultater – og bliver sjov!
Med den rette guiding og støtte fra en personlig træner, gør at træning ikke bliver en sur pligt, men man får en forståelse for hvad man laver og hvorfor. Man får ikke blot kærlig og professionel støtte, redskaber og erfaring, men også nære venskaber ved et forløb hos Køges Kost Koncept.
Mange siger stedet føles som en anden familie.
Her interessere vi os for hinanden, bakker hinanden op og møder altid smil og varme.
Personlig træning har for mig givet mig meget mere end tydelige resultater. Jeg har fået en helt anden tro på mig selv. At jeg kan meget mere end jeg troede jeg kunne. At blive presset rent fysisk – og gennemføre en træning selvom man er ved at give op – giver så meget overskud og glæde rent mentalt.
Jeg er blevet en bedre version af mig selv, rent fysisk og psykisk af min tid i Køges Kost Koncept.
Jeg har både stress, angst og ADHD diagnose, og jeg mærker en betydelig forskel og forbedring på disse områder, ved at vedligeholde min træning og nye livsstil som Køge kost koncept banede vejen for.
Jeg har tabt mig 39 kilo, og kan ved mine in body målinger som de tilbyder, også se min fedt og muskelmasse er nået et punkt jeg aldrig turde drømme om.
Mine dagligdag er vendt på hoved. Jeg er fri af daglig hovedpine grundet stress, jeg er gladere, slankere, stærkere, lykkeligere.
Jeg kan ikke udtrykke nok, hvor meget jeg anbefaler Køges Kost Koncept til andre som virkelig vil skabe sig et bedre liv.
Du får det hele, – resultater, støtte, venskaber, know how, og den rette erfaring til at tage med dig fremadrettet så du kan bevare og holde din nye livsstil.
Mvh Maria Kristensen
“Resultater udover alle forventninger, vi har tabt henholdsvis 15,6kg og 9kg på 5 mdr.
Min mand og jeg startede som kunder i juli 2020. Vi have prøvet 5:2 kur, andre diætister, og forsøgt selv at regulere måltider generelt. Vi har hørt flere af vores venner der har talt godt om Køges Kost Koncept og deres resultater var tydelige. Modtagelsen var god og vi kom hurtigt i gang. Kostplanerne vi fik passede helt fra starten og resultaterne kom med det samme, de ved hvad de laver og er vant til at håndtere forskellige typer mennesker og behov. Det passede os godt fordi vi ikke skulle lave alt mulig mad vi ikke normalt spiser.
Vi valgte vægttabspakken uden træning, men Martin hjalp alligevel med gode råd til min løbetræning og forklarede hvorfor jeg var stagneret og hvordan jeg skulle prøve fremover. Kostplanen var naturligvis bygget efter det. I dag løber jeg 5km på 26 min, 6 minutter hurtigere end før. Det er jeg super tilfreds med
Vores resultater har været over al forventning. Jeg har tabt i alt 15,6kg og min mand 9kg. Jeg har opnået at tabe mig, lære mere om mad og dens betydning for kroppen og vægttab. Vi er super tilfredse. Vi anbefaler absolut Køges Kost Koncept og har allerede gjort det flere gange.”
Jeg startede mit forløb i Januar i år (2020), og havde svært ved at tabe mig, og ikke mindst holde vægttab. Jeg har tabt mig masser af gange før, men taget det hurtigt på igen. Jeg ønskede at tabe mig på grund af sundhed, bl.a. fordi jeg har en lille datter på snart 6 år, så jeg kan holde mig rask, og det kunne jeg ikke med den vægt jeg havde før. Jeg har prøvet masser af gange med at tabe mig med alverdens kure.
Jeg valgte Køges Kost Koncept rent tilfældigt – da jeg sad og tænkte: nu skal jeg gøre noget, poppede en reklame op så tænkte jeg, nu tager jeg til det informationsmøde, og det lød rigtig godt, så jeg afprøvede det.
Jeg blev modtaget godt, og jeg kan godt lige stemningen, folk hilser på hinanden, alle trænerne er søde og venlige, jeg føler mig altid godt tilpas, der er ikke så meget ”prestige fitness” -jeg er meget glad for at gå her. Jeg kan lide at min kostplan er lavet ”til mig” med ting jeg har i køleskabet. Jeg skal ikke brug alle mulige ingredienser. Der bliver lyttet til hvad jeg beder om. Jeg bruger alle trænerne og kan lide at variere, de kan noget forskelligt alle sammen.
Har været Kunde hos Køges Kost Koncept siden 2016, min primære udfordring var overvægt og havde det dårligt med mit udseende generelt, starten var hektisk for mig og der var en masse personlige udfordringer der skulle styr på først, så det største ryk jeg har taget er inden for det sidste år, hvor jeg har tabt 32 kg fra jan til nov. Jeg havde tidligere prøvet diverse forløb og andre centre uden de store vedvarende resultater og ledte efter et sted hvor alt var samlet både træning kost og sparring med Personlige trænere, beliggenheden for mig var ligeledes et stort plus.
Jeg blev modtaget helt forrygende, det er et dejligt center hvor alle hjælper hinanden og der er ingen der glor eller ser skævt til en fordi man vejer lidt for meget. Kostplanen er individuelt tilpasset mig og bliver planlagt ud fra min hverdag hver gang, det er fedt at blive presset og blive trænet hårdt hvis man ønsker det, uanset hvad bliver det tilpasset til Dig og dit temperament.
Jeg kan slet ikke undvære mine træninger og mine besøg i centret, det er hyggeligt og et dejlig rart sted at være selvom det kan være hårdt til tider, der er altid go stemning og alle snakker med alle, serviceniveauet er højt og det er ok at være anderledes her. Man skal helt klart vælge Køges Kost Koncept hvis man vil have et sted hvor der bliver taget hånd om dig og dine udfordringer og hvor man ikke bliver dømt på forhånd, det er et fristed for mange.
Mette Sevel
Jeg startede mit forløb i Januar i år (2020), og havde svært ved at tabe mig, og ikke mindst holde vægttab. Jeg har tabt mig masser af gange før, men taget det hurtigt på igen. Jeg ønskede at tabe mig på grund af sundhed, bl.a. fordi jeg har en lille datter på snart 6 år, så jeg kan holde mig rask, og det kunne jeg ikke med den vægt jeg havde før. Jeg har prøvet masser af gange med at tabe mig med alverdens kure.
Jeg valgte Køges Kost Koncept rent tilfældigt – da jeg sad og tænkte: nu skal jeg gøre noget, poppede en reklame op så tænkte jeg, nu tager jeg til det informationsmøde, og det lød rigtig godt, så jeg afprøvede det.
Jeg blev modtaget godt, og jeg kan godt lige stemningen, folk hilser på hinanden, alle trænerne er søde og venlige, jeg føler mig altid godt tilpas, der er ikke så meget ”prestige fitness” -jeg er meget glad for at gå her. Jeg kan lide at min kostplan er lavet ”til mig” med ting jeg har i køleskabet. Jeg skal ikke brug alle mulige ingredienser. Der bliver lyttet til hvad jeg beder om. Jeg bruger alle trænerne og kan lide at variere, de kan noget forskelligt alle sammen.
Har været kunde hos Køges Kost Koncept i en periode tidligere, men en sommerferie med for meget mad gjorde det var svært at komme tilbage men Kathrin tog mig under sin vinge, og holder mig til ilden.
Køges Kost Koncept er det eneste sted hvor jeg følte jeg kunne træne uden at blive set ned på med den store vægt jeg havde. Jeg valgte Køges Kost Koncept fordi de så mig som person og tog udgangspunkt i min situation uden at dømme mig.
Jeg følte mig velkommen og set og hørt, ud fra mine problematikker. At få lavet en kostplan som tager udgangspunkt i mit behov og min kræsenhed. Jeg valgte personlig træning for at blive holdt til ilden, for ikke at finde nogen smuthuller uden om, og med de trænere hos Køges Kost Koncept, er du sikker på de er opmærksomme på Dig og hiver dig op hvis du falder af hesten.
Jeg har nu fra nov 2018 til dec 2019 tabt 88 kg med hjælp fra Kathrin, for hun har stået og grebet mig hver gang jeg har miste modet. Så hvis man skal vælge et center hvor du bliver mødt uden fordomme og dømmende blikke så er Køges Kost Koncept det rette sted at være.
Pernille
“Jeg startede hos Køges Kost Koncept den 4. December 2018. Jeg havde længe gået og gerne ville tabe mig. Jeg har, som mange andre, prøvet forskellige slankekure, danske vægtkonsulenter, diætist, tælle kalorier, slankepiller, hård træning osv.
Det vil sige, jeg har “øvet” mig i at slanke mig, men havde aldrig fundet det helt rigtige for mig……..indtil jeg en dag i Køge så et sted hvor der stod Køges Kost Koncept. Jeg gik ind på deres hjemmeside, og fandt så et helt koncept som jeg syntes lige passede til mig, dog fik jeg aldrig startet da jeg på daværende tidspunkt syntes at det var en del penge at give for det, men man bliver klogere.
Så en dag, hvor jeg stod på en stige på mit arbejde, fik jeg smerter i mit knæ og tænkte at nu måtte jeg gøre noget…. Jeg kontaktede Kathrin på mail en aften, og forhørte mig om hun kunne hjælpe mig, og om det var et problem med mit dårlige knæ? Hun skrev straks tilbage og jeg fik aftalt et møde. Jeg tænkte at det virkede, som et seriøst og godt sted.
Jeg kom til mødet og fik en rigtig god beskrivelse af konceptet, madplan, træningsplan, personlig træning , opfølgningssamtaler, hvilke pakker man kunne vælge samt en rundvisning i træningscenteret. Jeg var klar og fik lavet en aftale “ fuldpakke med 40 min personlig træning”
Det jeg synes er rigtig godt ved Køges Kost Koncept er:
De er dygtige vejledere med dygtige personlige trænere.
Det er et voksen træningscenter hvor alle hilser på hinanden.
Man kan mærke at Kathrin og Martin lever for dette koncept og sætter kunden i fokus og samtidig udvikler konceptet løbende. De arrangerer også masser af events, det er fedt!”
Ricky 48år
“Jeg har været tilmeldt Køges Kost Koncept siden slutningen af januar måned 2019. Jeg havde nået en kampvægt på over 117 kilo. Så derfor havde jeg behov for at der skulle ske noget drastisk.
Jeg synes det var vigtigt at komme i gang af sundhedsmæssige årsager og jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg indenfor en kort årrække går på pension og gerne skulle kunne nyde nogle gode år. Det er første gang jeg har taget kontakt til et professionelt sted. Ellers har jeg i nogle måneder levet efter bøgerne “Fit For Life”. Dette med stor effekt.
Jeg havde hørt godt om Køges Kost Koncept fra anden side og Jeg er blev modtaget godt af Martin. Mit første gangs oplevelse var god, vi havde en samtale om hvad mine mål var og ud fra det, blev der lavet en kostplan. Jeg havde dog i starten brug for at få nogle konkrete forslag til menu, da det hele var nyt for os herhjemme.
Mit kostplan er simpel at følge når man først er inde i den og har fået nogle retter at lave. Desværre er det ofte de samme retter vi laver, vi kunne godt have brug for lidt mere inspiration fra andre.
Det er altid hyggeligt at komme til vejning og serviceniveauet er fint.
Køges Kost Koncept er rigtige god til at holde en fast på den udvikling som jeg var igennem. Jeg blev motiveret af at komme til vejning og se at der var sket noget hver gang. Jeg har tabt i alt lidt over 20 kg fra Januar i den forløb, og nu vil selv forsøge at kom videre med at holde vægten.
Jeg synes andre skal vælger Køges Kost Koncept fordi det hele er samlet og I er gode til det I gør. Jeg har jeg allerede anbefalet Køges Kost Koncept til andre og de er alle sammen startet.”
Henrik 60år
“Jeg har været kunde hos Køges Kost Koncept i 1,5 år nu, hvor jeg er blevet modtaget rigtig godt, jeg har følt mig velkommen og været i godt humør. Jeg har før prøvet vægtkonsulenterne, slankeshoppen – som herbalife medlem, nupo og andre diæter. Jeg følte at jeg havde brug for en professionel rådgivning og vejledning, så det var det rette sted at henvende mig til. Som skrevet blev jeg modtaget rigtig godt, ingen kiggede skævt på mig og jeg følte at alle som kom i centeret, kommer her som store eller små, tykke eller slanke med et fællesmål, hvilket gjorde at det gav en følelse af et fællesskab.
Mit første indtryk var positiv. Jeg følte at jeg var i gode hænder, og selvom min rejse vil blive lang, har jeg altid nogen som står ved min side. Jeg har fået en kostplan som er tilpasset både mine behov og mine smagsløg. Rådgivning og vejledningen har været helt i top, hvis man har haft brug for det, selv individuel træning er tilpasset en. Der har været lyttet il mine behov og til at motiverer, i stedet for at give mig dårlig samvittighed over jeg ikke havde fået de ønskede resultater, men i stedet prøvet at få mig på rette spor igen. Jeg har fået tabt mig, fået mere muskelmasse, men det vigtigste er at jeg har fået min selvtillid tilbage. Man skal vælge jer fordi den professionelle hjælp, det gode fællesskab, at man bliver taget alvorlig, og den individuel træning til kunderne. Jeg vil helt klart anbefale jer, har allerede skaffet jer et par kunder.”
Anna P 28år
“Jeg har været kunde siden 1. November og jeg har tabt på det første år 15,4kg stabil over hele året og i dag vejer 64,6kg og min fedt procent er gået fra 39,9% til 26,5%
Jeg fandt Køges Kost Koncept på nettet da jeg søgte en personlig træner. Jeg kendt ikke stedet før, men jeg valgt stedet det ud fra min mave fornemmelse efter første møde, og dels ud fra mulighederne for træning efter kl. 18:00
Mit mål var at komme tilbage i form efter 2 graviditeter. Jeg blev modtaget super godt og med tryghed om, at hvis jeg fulgte planen ville jeg opnå mine ønsker pog mål. Min kostplan er godt med alternativer så jeg føler ikke jeg spiser det samme. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv. jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg kunne komme i så god form og blive så stærk. Jeg har også ændret mig mentalt og har generalt en stærkere tro til mig selv og på at jeg kan nålige de mål jeg sætter mig selv. Jeg oplever træning hos Køges Kost Koncept benhård, men på en gode måde, der er altid en hyggelig stemning og folk vil hinanden det bedste. Altid helt færdig i kroppen men alligevel god energi når jeg kommer hjem. Servicen er superhøjt, der er altid en som vil hjælpe en. Hvis jeg har spørgsmål til min kostplan eller træningsplan bliver der altid svaret indenfor kort tid. Alle personligtræner har taget udgangspunkt i mine ønsker og behov men samtidlig har de fået rykket på mine grænser.. “
Pernille 33år
“Siden marts har jeg været kunde, hos Køges Kost Koncept. Jeg har selv prøvet alverdens slankekurerer, andre fitnesscentre og flere sportsgrene, uden held. Jeg valgte Køges kost koncept, eftersom jeg havde søgt efter en personlig træner, hvor jeg derimod fandt bootcampholdet. Mit første indtryk var rigtig hårdt, med på samme tid rigtig fedt, servicen er høj og selve centeret er for fedt. Jeg har fået en kostplan som passer til mig, der blevet taget højde for både hvad jeg kunne lide at spise, og hvad jeg mindre bryder mig om. Træneren har især været god til altid at have tid, og være ærlig. Jeg har opnået at tabe mig 37 kg, det kan jeg vidst ikke klage over. Jeg ville og har kun anbefalet jer til andre.”
Mia 28år
“Jeg har været kunde her, siden begyndelsen af april. Jeg har før prøvet at løbe selv, dog ikke kommet i gang, udover det har jeg trænet i et fitnesscenter, hvilket jeg ikke brød mig om. Jeg blev anbefalet til Køges Kost Koncept af en veninde. Mit første indtryk var, super hyggelig atmosfære, folk hilste på hinanden, og servicen var høj.
Jeg blev modtaget helt fantastisk, af en træner som forstod mig, som vidste hvad jeg havde behov for, og gav mig en kostplan, hvilket var nem at følge, som også har givet en følelse af mere overskud, jeg har efterfølgende ikke været sulten, eller været forpustet, som jeg plejede at være. Udover det var træneren god til at motivere, samt at besvare alle mine spørgsmål. Den personlige træning, blev der taget med højde for mit niveau, jeg har nu tabt 17kg, og vil gerne tabe 25kg. Jeg ville personligt helt klart anbefale jer til andre, man bliver mødt, der hvor man er. Nu kan jeg løb 5km. ak til jer”
Gitte 54år
“Jeg startede i Køges Kost koncept hos Martin for cirka 2år siden. Jeg havde selv prøvet at tabe mig mange gange før og et par af mine venner sagde også de havde styr på det og prøvede at hjælpe – i dag mener hver anden de er kostvejledere. Men det virkede ikke så jeg søgte på Internettet på vægttab og fandt Køges Kost Koncept.
Martin virkede interesseret i mig og spurgte alle de rigtige spørgsmål og jeg havde et godt førstegangs indtryk og en god fornemmelse. Min kostplan er super god. blandt andet fordi der er flere muligheder og der er også aftaler med andre firmaer som kan lave maden efter min kostplan, og det benyttede jeg mig af. Det fungerede. Køges Kost Koncept er det bedste sted jeg har trænet og fået hjælp med vægttab, alle snakker sammen og det er et af de få steder hvor der ingen attitude er. Alle er så hjælpsomme og i gang med et forløb. Martin var altid til at komme i kontakt med og de andre også hvis der var brug for det. Jeg har fået gode resultater og igennem 8 mdr. har jeg gået fra 96kg ned til 81kg og har kunne holde det bagefter da jeg ikke har sultet mig overhovedet. Fik masser af mad. Jeg vil altid anbefale dette sted da de går op i én, faktisk træner 3 af mine venner der nu og får hjælp med kosten. Jeg ville ikke kunne have gjort det uden deres hjælp.”
Andreas 21år
“I 3 måneder har jeg været kunde hos Køges Kost Koncept. Før jeg startede her, trænede jeg on og off i almindelige fitnesscentre i ¾ år, hvor jeg har haft trænet uden en generelt træningsplan. Jeg valgte Køges Kost Koncept da jeg havde brug for professionel hjælp. Jeg havde brug for at der skete noget mere med min træning og kost. Her blev jeg modtaget af et åbent og udadvendt personale. Jeg har modtaget en nem og overskuelig kostplan, samt mine resultater hos jer, indtil videre været, et vægttab på ren 4 kg vægt, samtidigt det, er jeg blevet en del stærkere, udover det har jeg hos jer opnået, at have mere energi i hverdagen. Jeg er gået fra at kunne løbe 50 meter, til 2km, på 2 måneder. Mit første indtryk var at der var styr på tingene, at i virkelig brænder for det i laver. Det gør, man går der fra med en masse motivation. Udover i er rigtig gode til at motivere, er det generelle serviceniveauet højt. Det ser man fx ved at i altid er klar, til at forklare hvis man er det mindste tvivl om noget. Oplevelsen er et rigtig lækkert træningsmiljø, hvor der er plads til alle, med de fedeste træningsmaskiner. Jeg synes bestemt man skal vælge jer, hvis man vil noget med sin træning, er gået i stå eller ikke kan finde gnisten ved deres træning længere. Jeg ville helt klart anbefale jer til andre.”
Magnus 27år
“Da jeg startede hos Kathrin på bootcamp vejede jeg 83 kg og havde en fedt % på 38. Jeg fik en skræddersyet kost og træningsplan, samt deltog i fællestræninger på bootcampen. På 8 måneder er min fedt reduceret med 19,3 kg og min fedt % er nede på 19,23! Bootcampen er et fedt koncept, da man kommer op og bliver holdt ved ilden flere gange om ugen, samt har en masse sparring med de øvrige deltagere som gennemgår nøjagtig samme proces. Jeg har ikke blot tabt mig en masse kg, men også fået det meget bedre. Jeg har smidt medicin og sluppet af med flere symptomer. Jeg har fået langt større overskud og energi. Kathrin er rigtig dygtig og jeg kan klart anbefale ethvert forløb hos hende.”
“DET BLIVER LANGT!!! :D Men til jer der ikke gider læse det hele, bare tak!! For et år siden kom jeg til Martin med et ønske om at smide vægt. Det startede egentlig nogenlunde, men ja, så kom julen og det hele kom på. I starten af januar kom jeg til skade og blev efterfølgende sygemeldt fra arbejdet – en masse undskyldninger, I know! Dog var sygemeldingen også der, hvor jeg egentlig fik øjnene op for hvad træningen egentlig gjorde for mig, og da jeg kom ud på den anden side, der fandt jeg ud af, at jeg skulle igang igen. Wupti – op til det lokale center og melde mig ind, uhmmm kun 5 minutter til træningscenteret, det skulle blive godt og blive brugt meget!!!
MEEEEEEN!!!!Hvad skete der, jeg kom op i centeret og så 15 årige drenge rende rundt og lege med vægte uden tydeligvis at have en mening med det, som I slet ikke! Ja, hvor om alt er, jeg endte med at være der den ene gang, for det gad jeg ikke spilde min tid på. Derefter tilbage på facebook, sende Martin en besked – og efter lidt knæfald og kyssen sko fik jeg lov at komme tilbage i folden i det eneste træningscenter, som jeg nogensinde har holdt fast ved. Nu, lidt over en måned siden jeg kom tilbage, er jeg mere hooked end nogensinde. Jeg hader hviledagene, men kan også mærke at de er gode for min krop. Jeg træner hårdt, og jeg træner to dage og holder en dag fri. Det vil sige mellem 5-6 gange træning om ugen. Jeg elsker det, og vil ikke være det foruden. Jeg tilpasser min dag efter, at der er tid til det. Jeg har valgt, at nøjes med at træne fodbold én dag om ugen – og efter 16 år som træner, så er det et kæmpe skridt at tage. Men jeg gør det for MIG – fordi jeg vil have det bedre, fordi JEG vil være glad for den jeg er – fordi det bare er pisse fedt at komme afsted. Og det at mærke, blandt alle medlemmer, at de faktisk synes det er fedt at man er det, det er pisse fedt derude.
Kæmpe cadeau til Martin og Kathrin, alle ansatte samt kunder. Det er en fornøjelse at komme i centeret. Alle er frisk på en snak – og er jeg der, så er jeg sgu også altid frisk på en snak og gerne et grin, det er fantastisk. Folk der tror at et træningscenter kun er for veltrænede fyre/piger og arrogante typer – de burde slå vejen forbi, for det er første gang jeg selv er blevet så hooked – for ja, jeg havde samme holdning inden. Jeg kan, med hånden på hjertet, sige, at jeg aldrig har haft det bedre end nu. Jeg har smidt næsten 9 kilo siden 1. oktober, jeg spiser sundere, jeg træner meget og kan mærke en kæmpe fremgang over det hele. Men vigtigst af alt, jeg har det bare pisse godt. Jeg giver mig selv lov til, at falde i engang imellem, men ved også, at det ikke sker tit, når jeg giver mig lov og det dermed ikke er noget jeg forbyder mig selv. OG JA det er sket TO gange siden første oktober, at jeg har spist en pita kebab – og ja, puha det var slemt bagefter, og det sker ikke tit – for egen mad smager altså bare bedre!! Sååååå det jeg egentlig bare vil sige til jer alle er – TAK FOR ET PISSE FEDT CENTER!!! Jeg ser stor motivation i at se folk, som har trænet i mange år med de mest markerede kroppe, som man selv kunne drømme om – og til de, som ligesom jeg kæmper med overvægten. Men for helvede altså, I er pisse seje – for I gør fanme noget ved det….!!!”
John 34år
“For mig giver personlig træning et ekstra skub i den rigtige retning ved, at jeg får mere selvtillid og mindre generthed. Jeg får motivation (når jeg får at vide, at jeg kan), troen på, at jeg kan, og lidt konkurrence ved, at jeg kan løfte lidt flere kg i træningen. M.h.t. kosten gør det en forskel for mig, at jeg føler mig tryg og tør spørge, og så det at blive målt fast ind imellem, så der er et mål til hver gang, og at vide, at det går den rigtige vej. Og fordi jeg ind imellem ikke kan styre min kost selv. M.h.t. træningen er det for at få udfordringer og have et mål med træningen. Få at vide at man kan, hvad man vil ;-) Og det ved jeg, at jeg får. For mig er det vigtigste at have en, jeg er tryg ved, og en, som har styr på kosten, og så have et mål med træningen, da det giver mere troen på, jeg kan, og specielt for ikke at ende der, hvor jeg har været; på 96 kg. Og i dag har jeg fået en bedre kondition, mere selvtillid og er klar til et løbebånd til personlig træning; det var jeg ikke, da jeg startede en gang.”
“Jeg er en person som altid har været på diverse slankekur, uden held selvom jeg har dyrket meget motion. Efter jeg er startet hos Martin, fik jeg virkelig øjnene op for hvad man skal spise, hvornår og hvor meget. Martin sammensatte en kostplan, efter mit behov og ønsker til hvad jeg kan lige af mad. Den plan har jeg fulgt i 11 måneder, og har set hvor nemt det kan være når man spiser rigtigt og har og har også set at hvis man ikke følger kostplanen 100% så taber jeg mig ikke. Jeg kan varmt anbefale Martin Hardiman hvis man vil tabe sig på en nem måde.”
Jeg startede hos Køges Kost Koncept aug 2018, jeg vejede alt for meget og var i dårlig form og ville have noget velvære og ville have det bedre med mig selv for at være helt ærlig.
Jeg havde tidligere prøvet med at løbe og prøvet at spise sundt med grøntsager osv uden de store resultater, Jeg valgte Køges Kost Koncept fordi jeg ville have ordentlig hjælp af professionelle og have noget der var vedvarende, stabilt og som jeg ville kunne holde.
Jeg er fra start blevet modtaget super positivt og også ærligt. Mit første indtryk var, at alle herude smilte til en og sagde hej når man kom og der er ingen der glor på en, det har jeg aldrig prøvet før så det får mig til at føle mig godt tilpas og hjemme og er der noget man er i tvivl om kan man altid få hjælp af hvilken som helst træner, min personlige træner klinger jeg godt sammen med og det har været super vigtigt for mig også, min kostplan fungerer rigtig godt jeg føler mig aldrig sulten og synes ikke det er voldsomt svært, man skal bare gøre hvad der står 😊.
På 4 mdr har jeg indtil videre tabt 25 kg, min fedt % er røget næsten 15 % ned, jeg bliver ved med at træne og følge min kostplan hos Køges Kost Koncept, jeg kan kun anbefale andre at prøve hvis man vil have resultater og et rart sted at træne og komme, hvor mange har samme mål, service niveauet er højt og alle hjælper og motiverer og støtter.
Gary Simon
“Efter 12 måneder i hænderne på Kathrin, for at opnå mit mål om at stille op i bikini fitness. 22kg lettere og et meget gladere menneske! Hvor der er vilje er der vej.”
“Jeg søgte en personlig træner med masser af erfaring, der samtidig kunne sikre, at jeg fik trænet rigtigt i forhold til min leddegigt og forstå mine behov. Jeg har haft Kathrin som personlig træner i flere år og kan på det varmeste anbefale hende. Kathrin har så meget viden og erfaring inden for kost og træning og tror på sine planer, men … Det kræver også, at du holder dem, hvis du vil se resultater. I første omgang ønskede jeg ‘bare’ at få opbygget muskelmasse, men efterfølgende fik jeg også koblet kosten på. Jeg har fået flere kræfter/muskler og kan presses noget mere end før. Derudover har jeg inden for det sidste år tabt 13 % fedt. Kathrin har et kæmpe engagement, er super sej, og jeg føler, hun altid gør noget ekstraordinært for mig. Jeg kan på det varmeste anbefale Kathrin som personlig træner.”
“Martin Hardiman er den første, som rigtigt forstår mine behov. Jeg har ledt længe efter en vejleder, som forstår, hvordan det er at være på slankekur.”
“Hvad, der overraskede mig, var mit blodsukker gennem dagen i går. På intet tidspunkt var jeg over 7,2 lige før et af måltiderne. Det er noget af det laveste og mest stabile, jeg længe har ligget på. Her til morgen var den på 6,3, og det er meget flot. Hvis dette fortsætter, bliver jeg nok nødt til at kontakte Glostrup for at nedsætte min medicin.”
“Jeg kunne ikke vente med at komme op og fortælle Martin den gode nyhed. Lægen har taget glimepirid fra mig pga. den kost og træningsplan, Martin har givet mig. Jeg var næsten helt oppe i skyerne, og jeg vil fortsætte med at træne og spise efter planen. De ville give mig mere medicin, men det ville jeg ikke. Jeg har fået taget blodprøver hos min nye speciallæge, som er blevet sendt til Rigshospitalet. Mine blodprøver er endelig kommet ned, hvor de skal. Jeg har virkelig fået noget for pengene, kan du forstå. Så er jeg jo glad, og livet er dejligt.”
“Jeg har været rigtig glad for den coaching, Martin og Kathrin har givet mig i forbindelse med mit vægttab. Det har været fantastisk at mærke på egen krop, hvor vigtigt det er, at det er de ‘rigtige’ ting, man spiser. Og ikke mindst i de rigtige mængder. Jeg er yderst tilfreds.”
“Jeg har modtaget personlig træning af Martin i over 6 mdr. Jeg startede hos Martin for at søge hjælp og inspiration til at tabe mig og for at komme i løbeform. Begge dele er til min glæde lykkedes. Når jeg sætter ord på mine tanker om Martin som personlig træner, tænker jeg: Stor viden om kost og træningsmetoder og deres indflydelse på vores kroppe. Et stort hjerte for andre mennesker og deres velfærd og ikke mindst et stort personligt engagement med sine klienter og de opgaver, han går i gang med – det virker rigtig godt. Jeg vil til en hver tid anbefale Martin til mennesker, som søger hjælp til at tabe sig eller komme i form.”
“Jeg vil gerne takke dig for, at jeg nu er et skridt nærmere mit drømmejob. 14 dage før jeg skal op til en fysisk test, kontakter jeg dig for personlig træning. Min kondi er lig nul, har dog gået i Fitness World, men ikke med en målrettet indsats. Det skal jeg lige love for, at du fik rettet op på, tak for det. Uden dig var det ikke lykkedes for mig at bestå testen. Testen bestod af en løbetest (bib-test) og diverse udfordringer i form af nogle styrkeøvelser. På 14 dage kunne jeg hele programmet, fra slet ikke at kunne lave en eneste af øvelserne. Tak for, at du skubbede mig hele vejen og viste mig den korrekte måde at gøre tingene på, og mange tak for en super kostplan.”
“Før mit møde med Martin var jeg allerede interesseret i at dyrke sport, men som alle andre havde jeg i perioder haft for travlt med arbejde, familie og så mange andre ting, der kan fjerne fokus fra den fysiske træning – hvis jeg altså ikke blev afbrudt af skader og aldrig rigtig kom i gang igen efter den tvungne pause. Martin har været en god inspirationskilde, og han har formået at fastholde min motivation over lang tid. Vigtigst af alt er dog, at han også har lært mig både at træne og spise rigtigt, så alt går op i en højere enhed, og man ikke ødelægger sig selv ved at forcere sin træning. Jeg kan klart anbefale hans ydelser.”