Vi har et sammearbejde med





Vi har et sammearbejde med





Information
Kost Koncept | Solvangsvej 9, 4681 Herfølge | CVR: 35605975
Centret: 31 22 65 10 | Email: info@kostkoncept.dk
Træn i et voksent miljø uden teenagere og børn. Vi har fokus på at du får “mig-tid” uden dine eller andres børn, og du kan nyde din træning og du kan holde 100% fokus på dit mål.
Centret har de sødeste medlemmer, en helt fantastisk stemning, det bedste udstyr, og indehaverne går “all in” for at tilbyde det bedste til deres medlemmer, nytænkning og sjove events. 😀
Så de allerbedste anbefalinger herfra.
Prøv det, du vil ikke fortryde:-)
Mette, 51 år
Et almindeligt fitness medlemskab giver adgang for dig i hele åbningstiden til at træne på egen hånd, gå på alle spinning- og yoga hold, samt deltage i alle fælles arrangementer vi laver. Du får en indgangschip og kan derefter benytte centeret selv. Vi pointerer igen at dette medlemskab kun kan købes af personer over 30 år uanset om personen er familie eller venner. Vil du gerne i gang og er du under 30 år kan vi tilbyde dig en vejledningspakke og en pakkeløsning.
Vores “gamle” afdeling er velegnet nybegyndere, pensionister og kvinder. Udvalget af maskiner er derefter, med flere forskellige ben maskiner som rammer det kvinder kæmper mest med, der er et fitness område, core- og udstræks-område og café med gratis kaffe.
Det perfekte sted for nybegyndere, her er der næsten altid personale hvis du har brug for hjælp, og temperaturen er varmere, samt er der Air-conditioning om sommeren.
Vi tilbyder 1500 kvm med 2 store træningslokaler, yoga sal, spinning sal, 2 café områder, 5 vejlednings kontorer til vores trænere og kostvejleder samt pæne og rene bade faciliteter. Se mere her
Centret er familie-ejet med fokus på høj kvalitet og service. Vi sætter pris på glade kunder, rene lokaler og kvalitets materialer. Vores udstyr er nyt, velfungerende og af absolut bedste kvalitet, og vores personale er alle voksne og grundigt uddannet i fitness og kost. Vi er dine lokale kost- & fitness eksperter
Verdensklasse fitness udstyr fra USA og Tyskland med 3 power racks, en 9m OCR Rig, H.I.IT cardio, Bootcamp område, frivægte og 40 meter lang turfbane til teknik træning og slædetræk. Her er der masse af plads til at træne igennem. Området er for både damer og herrer
Vores hold er velegnet for alle – også nybegyndere, personer med lidt for mange kilo og folk med skader.
Vi tilbyder spinning hold på 30 minutter for nystartede, 45 minutter for let øvede og 60-90 minutter for øvede.. Vi har endda triatlon træning, og Zwift/WahooRGT
Vores yoga hold rummer som udgangspunkt alle. Vi har 60 min. Vinyasa og 75 min yinyoga.
Du er velkommen uanset om du er vant til at dyrke yoga, eller aldrig har prøvet det før. Der er ingen krav eller forventninger, og der er plads til at alle ”kommer med hver deres” Se vores holdplan her.
Vi tilbyder ikke en gangs træning og heller ikke prøv træning medmindre personen anbefales af en anden medlem. Vil du gerne i gang. Kan du melde dig ind eller booke en rundvisning.
Vi fastholder et miljø i trykke rammer og det er derfor ikke muligt at dukke op til en prøve træning hverken gratis eller betalt, medmindre du er anbefalet af en anden kunde, og der er en aftale på forhånd med det medlem du kender. Vi skal vide hvem er hos os i tilfælde af brand, ulykker eller skader på vores eller andre medlemmers ejendele.
Vil du gerne i gang skal du melde dig ind eller booke en rundvisning.
Har du et ønske om at være i god fysisk form og evt. deltage i et motionist stævne kan du komme med på holdet med mange andre som dig. Vi har fokus på løb, cykling, svømning og alt som er naturligt for kroppen. Mange af vores kunder startede med et vægttabsforløb og indenfor et år deltager mange af dem i events med os.
Træning alene hjælper sjældent på vægttab uanset mængde og kostomlægning uden træning kan føre til tab af muskelmasse og nedsat forbrænding. Med en kombination af begge og løbende coaching kommer du hurtig og sikkert i form 😉
Martin / Ejer
Du kan få lagt et træningsprogram specielt til dig med en af vores uddannede personlige trænere. Hvis du har en skade, eller har specielle ønsker, anbefaler vi at du får lagt et program for at opnå de ønskede resultater. Skal du kun motionere eller har selv styr på det du skal, er det ingen krav, men en mulighed.
Et skræddersyet træningsprogram koster DKK 699.00 og en gennemgang koster DKK 299.00. En gennemgang er kun nødvendig hvis du efterfølgende skal vises hvordan du bruger maskinen og få justeret vægten så den passer.
En tid til en træningsplan indeholder et møde, en dialog omkring dine mål og skader, en InBodymåling og efter mødet laves din træningsplan.
Hvis du i stedet ønsker muligheden for løbende justeringer, målinger og rådgivning kan du i stedet for et almindelig medlemskab vælge en pakkeløsning som inkluderer kostplan, træningsplan, løbende vejning og hjælp. Vores pakker er en fast pris og starter fra DKK 699.00 alt inkl.
Undgå faste udgifter eller at ligge flere tusind kroner ud for flere klip til personlig træning. Som medlem kan du ved et klik i appen booke en personlig trænings session fra DKK 349.00 pr. gang og betale sammen med dit fitness abonnement den næste første via Betalingsservice.
Vi tilbyder vores kunder god plads og de bedste forhold og derfor har vi medlems-loft på almindelig fitness medlemskaber uden vejledning. Vi forbeholder os retten til at sige nej for at undgår et overfyldt center med for mange medlemmer.
Fitness medlemskab og vores klippekort er inkl. spinning og yoga.
Er du over 30 år og gerne vil meldes ind,skal du booke en tid til at komme og bliv meldt ind. Du får samtidige en rundvisning i lokalerne, en forklaring omkring reglerne, vi hjælper dig med appen, booking af hold o.s.v. og så er du klar til at begynde at træne. (En rundvisning er ikke en rundvisning i udstyret, men blot i lokalerne, gennemgang af vores regler mv.)
Når du booker online bliver du automatisk oprettet i vores app, hvor du bagefter får en SMS med et link til vores app og videre information omkring, hvad du skal gøre. Vi beder dig downloade denne, og installere den, inden du kommer. Kan du alligevel ikke komme til den tid du har booket, har du mulighed for at flytte din tid i appen.
Vi tager ikke imod kunder, uden der ligger en aftale først, da vi er booket af klienter og døren er altid låst. Når du har en aftale, skal du ringe på klokken, så kommer vi og tager imod dig.
Vores app kan der ikke logges ind på, hvis ikke du har booket en aftale først.
Vi glæder os til at have dig som medlem.
For dem som kender mig, så ved de at jeg siger min mening, og jeg kan lige så godt være ærlig omkring hvordan vi har bygget vores virksomhed op. Vi er målrettet almindelige motionister, som skal bruge hjælp, ikke stereotypen, som vil ses og høres! Og når det er sagt – vi ønsker ikke personer, som træner med fokus på at være så stor og skræmmende som muligt, larmer, træner i tank tops overplastret med tattoos og tager selfies hele tiden… nærmere sagt – vi har ingen, og det skal forblive sådan!
Kommer de ind! Ryger de ud, og det er IKKE til diskussion!
Da vi personligt viser nye medlemmer rundt inden de starter, gør vi det klart at vores forretning er bygget på forløb, og personer som ellers ikke bryder sig om det sædvanlige træningsmiljø. Jeg er selv gammel bodybuilder, jeg elsker bodybuilding og har forståelse for det, men desværre træner 90% af de stereotyper ikke bodybuilding af de rigtige årsager. Så må dem som ikke kan blende ind, finde et andet sted. Jeg har altid selv trænet i et miljø, som passer til min interesse, nu træner jeg i en tri-klub, da jeg dyrker triatlon.
Man må selvfølgelig godt træne tungt og hårdt, og man må også gerne træne bodybuilding, men jeg personligt sorterer i hvem, der kan bruge lokalerne, afhængig af indtrykket og opførsel. Så længe du har respekt for udstyret, oprydning og andre er du velkommen. Du skal ikke vælge os pga. vi er 5 minutter væk, og vi konkurrer ikke på pris. Vi skal vælges pga. miljøet, stemningen og troværdigheden.
Jeg byder jer velkommen, jeg lover et miljø du ellers ikke oplever på resten af Sjælland.
Martin